Udstyr til måling af blodvolumen.
Vi er en dansk MedTech virksomhed der designer udstyr til at måle total blodvolumen, volumen af røde blodlegemer og plasmavolumen på mindre end 15 minutter. Udstyret er let at bruge, præcist og omkostningseffektivt.
Detalo Clinical™ er CE/MDR-certificeret medicinsk udstår, og måling af blodvolumen er derfor nu ikke længere kompliceret i klinisk brug. Vores målinger foregår helt uden brug af injektioner af radioaktivt materiale som ellers tidligere har været standarden.
Mange medicinske beslutninger har tidligere været foretaget på baggrund af grove skøn af blodvolume og det har ofte vist sig at være unøjagtigt og derfor forbundet med ugunstige udfald af behandlingen. Det er vores ambition at gøre måling af blodvolumen klinisk tilgængeligt over hele verden.
Vores kvalitetsstyringssystem er ISO 13485-certificeret gældende for design, udvikling, produktion og distribution af blodvolumenmålesystemer til brug i sundhedsektoren.